Linkbait som linkbuildingstrategi

Har du en virksomhed, der primært har sin forretning på nettet? Er synlighed essentielt for dig? Så bør du for alvor begynde at tænke linkbuilding ind i din forretningsplan. Lige så vel som alle andre former for markedsføring er linkbuilding en måde at agere på udadtil, som gerne i sidste ende kan påvirke ens konverteringsrate og øge omsætningen.

Linkbuilding er som navnet indikerer: at bygge links. Hvis en side linker til din side, kaster det en sådan effekt af sig, at det påvirker din rangering i søgemaskineresultaterne. På den positive måde, hvis indholdet af den side, som linker til dig, er af relevant karakter. Så man kan på sin vis bygge links til hinandens hjemmesider eller webshops, så længe de omhandler samme branche. Da vil Google belønne din side med bedre positionering.

Et andet begreb inden for link building er ”linkbait”. Oversat lyder det noget i retning af link-lokkemad, og det er ganske vist også intentionen med det. Et link, som man skal lokke folk til at klikke på. Overordnet set går det i al sin enkelhed ud på at skabe noget content (indhold), som giver din hjemmeside opmærksomhed og omtale. Så det er en form for madding, der benyttes for at genere noget trafik til dit website igennem indgående links.

Hvad enten det er billeder, film eller tekst, da er det bedst, hvis din linkbait er noget, du kan fremvise på den side, som ønsker links til – og på den måde bliver det anvendt som referencepunkt.

Originalitet betaler sig

Vil du have folk til at trykke på dine links, læse dine tekster eller se dine videoer, så er du nødt til at lokke dem og lokke dem godt. Det skal være så skarpt og æggende, at de bare ikke kan lade vær med at klikke. Men du skal jo ikke snyde dem. Du skal holde, hvad du lover. Dermed sagt at det skal handle om det, du bebuder. Ellers straffer søgemaskinerne dig. De kan godt skelne mellem relevant og irrelevant indhold.

Den bedste måde at fange folks opmærksomhed er ved at være original og gå imod strømmen. Kan du henvende dig på en sådan måde, som de ikke har set før, så er du godt på vej. Folk er mere tilbøjelige til at vælge noget, der pirrer deres nysgerrighed. Men bag det du vælger at gøre, om det er en historie eller andet – der bør der være velovervejede argumenter for dine tilvalg. Ellers kan du ende i en regulær ”shit storm”. Og da det typisk vil ske på de sociale medier, er du ilde ude, hvis din forretning er afhængig af troværdigheden til dit brand.

Humor er en god måde at ramme folk på. En sjov video, der kan gå viralt er et klassisk kneb. Et eller andet, der kan skabe noget opmærksomhed omkring din profil. Der er store firmaer, der bruger formuer på at lave reklamefilm til de sociale medier, som enten er sjove eller har et budskab, der går rent ind. For der er så ufatteligt meget værdi i omtale – og ikke mindst linkbait og generel linkbuilding, som henviser til netop dit website.

Anbefalet læsning til dig

Din skribent Redaktionen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *