Fordelene ved at bo i en andelsbolig

Der er flere fordele ved at flytte i en andelsbolig. Overvejer du også at investere i en andelsbolig? Så kan du læse mere om fordelene her og blive lidt klogere på, om det er noget for dig!

Kræver mindre udbetaling

En andelsbolig kræver mindre udbetaling end en ejerbolig. Derfor kan det være nemmere for unge eller endda studerende at få fingre i en andelsbolig. Du kan derfor finde et hus eller en lejlighed til en meget mere overkommelig pris, hvor du stadig har mulighed for at lave om, og hvor det kan føles hundrede procent som dit. Det kan være smart hvis man ikke lige har mulighed for at lave en stor udbetaling for en ejerbolig, men stadig ønsker fordelene.

Du deler udgifter til f.eks. et nyt tag med andre

Hvis man ejer en bolig, så står man selv med regningen for alle renoveringer. Sådan er det ikke nødvendigvis, hvis man har en andelsbolig. Her er det nemlig oftest sådan, at du deler udgifterne med andre, når der f.eks. skal renoveres et tag, eller hvis der skal fikses et kloakanlæg. Du kommer altså ikke lige pludselig til at stå med en stor regning, du ikke kan betale.

Fordele i forhold til salg af andelsbolig

En andelsbolig vil ofte være nemmere at sælge, fordi der ofte er så stor efterspørgsel på andelsboliger. Faktisk vil du ofte kunne sælge uden at skulle bruge penge på en ejendomsmægler. Derudover har du ikke har udgifter til skøde og registreringsafgift, så det er også nemmere for dig selv at tage valget om at sælge videre.

Et stærkt fællesskab i andelsboligforeninger i København

Der vil ofte være et stærkt fællesskab med dine naboer, når du bor i en af de mange andelsboligforeninger i København. Det kan godt være, at der er nogle arbejdsweekender et par gange om året, men det vil samtidig ofte være med folk, du har fået dannet et godt bånd til. Det kan derfor være noget af det hyggeligste at bo i en andelsbolig, hvor man ofte kan hilse på naboen over hækken eller få en hjælpende hånd, hvis der er brug for det. Derfor er det en stor fordel at finde gode og veletablerede andelsboligforeninger i København.

Ingen ejendomsværdiskat

En anden fordel ved at bo i andelsbolig frem for ejerbolig er også, at det er billigere at bo i en andelsbolig. Når du bor i en andelsbolig, skal du nemlig ikke betale ejendomsværdiskat, fordi du ikke ejer boligen. Alligevel får du alle de andre fordele, som der er ved at eje sin egen bolig: Du har mulighed for at lave det om, som du gerne vil.

Når du forbedrer andelsboligen, så stiger den i værdi

Hvis du gerne vil sælge din andelsbolig videre engang, så kan du med fordel lave nogle ændringer og renoveringer, der gør den mere attraktiv. Det får nemlig boligen til at stige i værdi, og så kan du sælge den videre til andelspris plus forbedringer! Forbedringer i boligen bliver løbende nedskrevet over årene, så du kan se det som en investering til videresalg. Ellers kan du jo også nyde at få lavet forbedringer på din bolig i mellemtiden.

Anbefalet læsning til dig

Din skribent Redaktionen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *